fbpx

Alle mennesker I verden har de samme seks behov, men vi værdsætter og prioriterer disse behov på forskellige måder. Disse universelle behov er drivkraften bag alt menneskelig adfærd.
Jo bedre du forstår disse behov, desto mere tydeligt vil du kunne forstå dig selv og forstå hvorfor, at du gør som du gør. Dette giver dig kræften til at ændre på dine motiver og dermed ændre dine adfærdsmønstre fra positiv til negativ.

Alle mennesker er instinktivt drevet af de første fire behov, men alle mennesker har et eller to behov som de i særdeleshed er mest drevet af. I takt med at du læser denne tekst, så spørg dig selv
hvilke behov der driver dig mest.

Menneskers adfærd er drevet af et forsøg på at møde deres behov. Når de gør dumme ting, forsøger de at møde deres behov. Når de gør kærlige ting, forsøger de også at møde deres behov.
Du kan møde dine behov på en positiv måde, negativ måde eller neutral måde. De fleste mennesker møder deres behov på en måde, der gør at de får det godt med sig selv her og nu, men som på længere sigt påvirker dem negativt. Derfor må de gentage denne adfærd, for at tilfredsstille behovet her og nu. Så hvorfor beholder vi dårlige vaner, som vi godt ved er skadelige for os? Fordi at vanerne møder nogle af vores behov.

Vi går nu i dybden med de seks behov.

Det første behov er vished/kontrol:

Vi har brug for vished og en følelse af kontrol i vores liv. Når vi er sikre på hvordan tingene hænger sammen og på hvordan andre vil opføre sig, kan vi forudsige hvad der vil ske i fremtiden og derfor vil vi føle os sikre. Når vi er sikre på andre kan vi stole på dem. Når vi føler os i kontrol kan vi finde ro, i en ellers ukontrollabel verden.
Nogle mennesker føler sig i kontrol når de bliver vrede. Andre føler sig i kontrol når de ryger, drikker, overspiser, råber, beder til gud eller andet.

Men hvis du følte dig i kontrol over alt hvad der skete, ville du kede dig.

Derfor er det næste behov variation/afveksling:

Vi mennesker har brug for variation og brug for overraskelser. Du kan få positiv variation på adskillige måder. Du kan tage ud og hygge med dem du holder af, arrangere en fest, løbe en tur i nye omgivelser osv. Du kan også få variation på negative måder: du kan f.eks. ryge en joint, cigaretter, drikke alkohol eller starte slåskampe.

Det tredje behov er at føle sig betydningsfuld:

At føle sig speciel, særlig, unik og vigtig. Der er mange måder at føle sig betydningsfuld på. Du kan tage store chancer, arbejde konstant for at opnå noget stort eller du kan prøve at ødelægge det for alle andre, der prøver at bygge noget stort. Det er meget nemmere, hurtigere og kræver mindre intelligens at ødelægge det for andre.

Forestil dig at en kriminel og usikker person taler til dig på gaden og du ignorerer ham. Han bliver efterfølgende fornærmet pga. den manglende respons. Derfor tager han en pistol frem og truer dig med den. Lige pludselig vil han føle sig helt sikker på at du responderer, dermed bliver behovet for kontrol mødt. Samtidig føler han sig betydningsfuld, fordi han pludselig spiller en vigtig i rolle i dit liv her og nu. Han kan dog ikke vide med sikkerhed hvad du vil sige eller gøre og derfor bliver hans behov for variation også mødt i denne situation. Dette er et tydeligt eksempel på en negativ måde at møde sine behov på.
Eksemplet med pistolen fører os videre til det fjerde behov.

Alle mennesker har nemlig brug for kærlighed og relation til andre mennesker.

Vi er sociale dyr og uden selskab kan vi hurtigt blive ensomme. At danne relationer til andre mennesker er vigtigt for os og en del af vores natur. På denne måde skaber vi kemi med andre mennesker og i takt med at vi danner venskaber med andre udvider vi vores forståelse af hvem vi selv er.

Nogle mennesker er dog bange for at give og modtage kærlighed, fordi de er blevet svigtet af dem de elskede. Og når man ikke kan modtage kærlighed, foretrækkes det at blive frygtet.
I eksemplet med pistolen er der en dyb forbindelse mellem to personer, som godt nok er sygelig, men forbindelsen er der og på den måde bliver det fjerde behov mødt.
Gennem vold får mennesker altså tilfredsstillet alle fire behov og det er grunden til at vold altid har eksisteret.

Alle mennesker møder de fire første behov på den ene eller anden måde. Men de to sidste behov bliver ikke mødt af alle. De sidste to behov er dybe spirituelle behov og er nødvendige hvis vi skal forme os som hele og opfyldte mennesker.

In life you need either inspiration og desperation
– Tony Robbins

Det femte behov er vækst:

Ifølge Tony Robbins udvikler vi os eller dør. Hvis vores forretning ikke vokser, så dør den hen. Hvis vores forhold ikke udvikler sig, så går det i stå. Vækst og udvikling er nødvendigt for os. Fremskridt er lig med glæde. Hvis du ikke er hvor du vil være i dit liv, men alligevel mærker fremskridt, så vil du føle glæde. Hver gang du opnår dine mål og ikke sætter nogle nye, så vil du miste momentum og miste din glæde. Målet med selve målet er at ikke at nå målet. Målet handler om den person vi bliver for at nå det. Hvad du får fat i, vil aldrig gøre dig kontinuerlig glad, men den person du bliver vil gøre dig glad (eller ulykkelig). Du skal altid søge udvikling.

Det sjette og sidste behov er behovet for at bidrage:

Behovet for at gøre noget godt for andre, som ikke kan tilbagebetale din tjeneste. Hver gang du oplever noget vildt og fantastisk i dit liv, får du en trang til at dele glæden med andre. Det er fordi at når du deler denne glæde, så bliver oplevelsen til mere end bare en del af dig, den bliver til noget større. Glæden ved at bidrage og hjælpe andre er ubeskrivelig og nødvendig for at blive et fuldendt menneske.

6 menneskelige behov

Tony Robbins har udviklet teorien om de “6 menneskelige behov”. Han er formentlig den mest berømte lifecoach i verden og han har vejledt prominente navne som Bill Clinton, Mother Theresa, Oprah Winfrey mm.