fbpx

top 200 bøger
(jeg kan anbefale)

Du får nu en enestående mulighed. Her kan du se 200 af de bedste bøger jeg har læst. Det er et unikt indblik i, hvilke bøger der har ændret mit liv, samt en beskrivelse af hver enkelt bog. Jeg har gjort det optimalt for dig at finde den inspiration, du søger til at blive en bedre version af dig selv.

.Jeg udvider listen på årlig basis, så skriv dig op til mit nyhedsbrev for at få automatisk besked via e-mail. 

læsetips

  • Læs de 5/5-stjernede bøger først
  • Køb eller lån bogen i fysisk version
  • Sid med bogen i hånden inden du begynder at læse og spørg dig selv: “Hvad ønsker jeg at få ud af, at læse denne bog?”
  • Tag notater til bogen. På denne måde husker du meget tydeligere, hvad du har læst, og du kan få glæde af notaterne senere hen.
  • Lav alle øvelser i bogen. Der er en grund til at de er med – og de er ofte yderst effektive.
  • Lydbøger er et godt supplement eller alternativ til fysiske bøger.
  • Vær åben over for det du læser, døm ikke bøgernes indhold på forhånd.
  • Note: Bare fordi jeg anbefaler bøgerne, betyder det ikke, at jeg er enig med alt, hvad der står. 

Alle bøger på listen er gode bøger. Selv en 1/5- stjernet bog kan du få meget ud af. Det er dog ikke den, jeg vil anbefale at prioritere først. Da der på listen er mere end 200 bøger, er det en god ide at overveje grundigt, hvilken du vil starte med.

Husk også på at bedømmelsen af bøgerne er subjektiv og baseret på min egen oplevelse af bogen. Vær også opmærksom på at mange af de engelsksprogede bøger også findes i dansk version.

– En must read bog, som kan ændre dit liv

– Fantastisk bog, som du vil få rigtig meget ud af

– God bog, som kan lære dig meget

– Mindre relevant eller praktisk, men stadig en god bog

– Laveste prioritet, men stadig en god bog

– En must read bog, som kan ændre dit liv

– Fantastisk bog, som du vil få rigtig meget ud af

– God bog, som kan lære dig meget

– Mindre relevant eller praktisk, men stadig en god bog

– Laveste prioritet, men stadig en god bog

Spring til Kategori

Side 1

Psykologi

Biografier

Børneopdragelse

Coaching

Emotionel beherskelse

Evolution & historie

Filosofi

Glæde og lykke

Humor

Side 2

Kroppen

Kærlighed & seksualitet

Life purpose

Mindfulness

NLP & hypnose

Public speaking

Skriftlig kommunikation

Side 3

Spiritualitet

Stoicisme

Succes & Produktivitet

Sundhed & Ernæring

Videnskab & Teknologi

Økonomi, Salg & forretning

Psykologi

Who's Pulling Your Strings af Harriet Braiker

Befinder du dig i en usund relation? Er der nogle der overskrider dine grænser bevidst eller ubevidst? Så bliver du manipuleret. Bogens tema er manipulation og går i dybden med hvem der manipulerer og hvem der bliver manipuleret. Hvis du er i en usund relation kan denne bog være din vej ud. En nem og praktisk bog, der hjælper dig med at sige fra.

Man's Serch For Meaning af Viktor Frankl

Her lærer du meget om menneskets fundamentale psykologi. I 1942, under 2.verdenskrig, blev den østrigske jøde, Viktor Frankl, deporteret til en koncentrationslejr. Frankl beskriver heri hvordan jøderne blev tortureret, mishandlet og dræbt. Det beskrives hvordan menneskene håndterede denne grusomme og traumatiserende oplevelse. Hvordan de hver især blev påvirket og hvordan nogle mennesker kunne holde modet oppe. Viktor Frankls mest gennemgribende indsigt er at kræfter uden for din kontrol, kan tage alt hvad du besidder fra dig, bortset fra én ting; din frihed til at vælge hvordan du vil respondere på situationen. En rørende og analytisk bog, der skabte fundamentet for logoterapien.

Mistakes Were Made (But Not By Me) af Carol Tavris & Elliot Aronson

Denne bog fortæller hvordan alle mennesker har en tendens til at retfærdiggøre sine handlinger, selv når de godt ved at de er galt på den. Du vil opdage at du selv gør det samme helt automatisk, spørgsmålet er bare I hvor høj grad. Det er simpelthen en indbygget forsvarsmekanisme. Det er en yderst vigtig bog der tager udgangspunkt i begrebet “kognitiv dissonans”.

Mothers Who Can’t Love af Susan Forward

Denne bog forklarer hvor ødelæggende det kan være for døtre, at have en mor, som kun giver betinget kærlighed. Samtidig bidrager hun med simple og effektive teknikker, der kan være vejen ud af smerten og de negative mønstre. Hun inddeler disse mødre i fem typer og går i dybden med hvordan deres adfærd hver især påvirker døtrene. Dette er den ultimative bog for alle døtre, der har en mor, som kun giver begrænset kærlighed. Men også sønner med disse mødre vil få utrolig meget ud af den. En fantastisk bog.

Lev Mere, Tænk Mindre af Pia Callesen

Denne bog tager afstæt i metakognitiv terapi, som de seneste år har gjort sit indtog verden over. Terapien har en dokumenteret effekt på depression. Hele 80% af depressive kureres helt gennem metakognitiv terapi. Tallene er imponerende og i denne bog forklares hvad metakognitiv terapi er og hvorfor det virker. Det er simpelt, letforståeligt og effektivt.

Positiv Psykologi af Hans Henrik Knoop

Her kan du læse en forholdsvis kort, men tydelig redegørelse for positiv psykologi, som også kan beskrives som videnskabelig trivsel. Hvad er det der gør at mennesker trives og har det godt? Det er en rigtig fin og lettilgængelig bog, der gør dig klogere på videnskabens resultater på dette område.

Fra Interaktion Til Relation af Susan Hart & RIkke Schwartz

Denne bog indeholder den seneste viden og forskning, omkring hvordan børn og spædbørns hjerner bliver påvirket af manglende omsorg fra den primære omsorgsperson. Den forklarer hvad der reelt set sker i hjernen og hvordan det kommer til udtryk hos disse børn. Dette er en elementær bog i forståelsen af udviklingspykologien.

Væk Tigeren af Peter A. Levine

Peter Levine har forsket i traumer i mere end 30 år og må siges at være den førende ekspert på området. Han forklarer ikke blot hvad traumer er, men også hvordan traumer kan helbredes.

Grib Livet Slip Angsten af Pia Callesen

Hvad er angst? Hvorfor opstår det? Hvordan giver man slip på angsten? Med en metakognitiv tilgang giver Pia Callesen et bud på disse spørgsmål, som samlet set giver en rigtig god indføring i angst.

Helbredelsens Psykologi af Jo Marchant

Den indsigtsfulde journalist har lavet en dybdegående, videnskabelig og veldokumenteret undersøgelse af helbredelsens psykologi. Kan vi mennesker hebrede os selv? Og hvilke metoder og terapiformer er mest effektive til behandling?

Making Sense Of People af Samuel Barondes

Neuropsykolog og forsker, Samuel Barondes, har beskæftiget sig meget med personlighedstyper og personlighedskarakterer. Bogen hjælper dig med at analysere personlighedstræk og genkende mønstre hos mennesker.

 

Positiv Og Negativ Psykologi af Svend Brinkmann & Hans Henrik Knoop

Hvad er selvudvikling og positiv psykologi? Er det noget vi bør stræbe efter eller søge væk fra? Det er nogle af spørgsmålene i denne bogdebat mellem to anerkendte psykologer og forskere, Svend Brinkmann og Hans Henrik Knoop. De får begge muligheden at redegøre for deres synspunkter og debatten er spændende og yderst samfundsaktuelt.

Biografier

Mit Utrolige Liv af Arnold Schwarzenegger

Efter at have læst denne bog vil jeg altid beundre Arnold Schwarzenegger. Alle kender Arnold, men det er ikke alle der kender hans historie. Arnold har et usædvanligt drive, som alle mennesker kan og bør blive inspireret af. Ydermere deler Arnold ud af sine erfaringer, som er blevet omsat til dyb livsvisdom. Gør dig selv den tjeneste at læse denne bog. Hvis du kan anvende blot 10% af Arnolds motivation, så er du på rette vej.

Jeg Er Malala af Malala Yousafzai

Malala blev i 2012 verdensberømt, da hun blev skudt i ansigtet af Taliban. Hun var kun 15 år og overlevede på mirakuløs vis det brutale attentat. Malala blev skudt fordi hun principfast holdt fast i pigers ret til skolegang – og fordi hun offentligt holdt fast i dette. Malala er ikke kun kendt som pigen der blev skudt, men også for at være principfast, sit store hjerte og sin passion for at skabe en bedre verden. Der er mange guldkorn at hente fra Malalas inspirerende livsholdning. Det er endnu en bog der sætter livet i perspektiv og får dig til at tænke over hvad der er vigtigt i livet.

Det Skal Føles Godt af Ole Henriksen

Ole Henriksen er ikke kun en af de mest succesfulde iværksætter i Danmarks historie. Han er også et mennesker der har mødt utrolig meget modgang, men aldrig har ladet sig slå ud. Han bevarer altid et højt humør. Så hvordan bærer han sig ad med det?
Det får du svar på i hans seneste bog.

 

Jeg Er Zlatan af Zlatan Ibrahimovic

Zlatan Ibrahimovic har ikke blot en usædvanlig karisma, men også en usædvanlig historie. Zlatan fortæller i denne bog om sin barske opvækst i Rosengård-kvarteret uden for Malmø. Zlatan har mødt meget modgang i sit liv – både på banen og udenfor. Alligevel formår han gang på gang at vende sine udfordringer til triumfer. Denne bog er inspirerende og bør læses, selvom du ikke er fodboldfan.

Got your back af Frank Alexander

Tupac Shakur er formentlig den mest ikoniske rapper der nogensinde har eksisteret. I denne bog kommer du helt tæt på Tupac. Bogen er fortalt fra Frank Alexanders perspektiv, som det sidste år af Tupacs liv, opererede som hans bodyguard. Frank fulgte ham I tykt og tyndt. Du får et unikt indblik I Tupacs hæsblæsende livsstil og hans karismatiske personlighed. Du bliver klogere på Tupacs disciplin og arbejdsmoral, hans bløde og hårde sider, samt hans omdiskuterede død.

Min Vej Ud Af Nordkorea af Eunsun Kim

I denne hårde og rørende biografi følger vi Eunsun Kim, som vokser op i hungersnød i 90’ernes Nordkorea. Hun slipper væk fra diktaturet i Nordkorea, men udfordringerne stopper ikke her. På trods af en masse modgang, så holder Eunsin Kim ukueligt fast i sine drømme. Denne bog sætter livet i perspektiv og samtidig lærer man meget om den nordkoreanske kultur.

Kampen af Johnny Bredahl

Johnny Bredahl er i denne bog hudløs ærlig omkring sine ekstreme op- og nedture i sit liv. Han skrev sportshistorie, da han blev den første rigtige danske verdensmester i boksning. Men bag facaden levede han et liv på kanten, plaget af hashmisbrug, indre dæmoner og personlige nedture. Du kan lære meget af hans disciplin, men også at hans forkerte beslutninger.

Himlen Over Min Fars Tag

Denne bog er en vigtig fortælling om Zeinabs kamp for frihed og ret til at tage sine egne valg. Det er en historie om to kulturer der kolliderer. Det er et gennemgående problem for mange unge piger med anden etnisk baggrund og derfor er det et vigtigt emne at blive oplyst på. Zeinab blev bl.a. sendt på “opdragelse” i Irak og deler sin historie, som er fortalt i et fangende og spændende sprog.

No Regrets af Stig Tøfting

No Regrets er en ærlig beretning om ”Tøffes” turbulente liv. Han har set og oplevet meget og han er på mange måder en kontroversiel og beundringsværdig person. Spændende læsning.

Guldfuglen af Marie Louise Toksvig

I Guldfuglen kommer du helt tæt på det danske rockermiljø og bliver klog på hvordan Hells Angels opererer. Det er en historie om en mand der tog mange ekstreme og fatale beslutninger, som senere hen skulle følge ham resten af livet.

Humanisten Ved Neros Hof af Villy Sørensen

Villy Sørensen tegner et tæt portræt af den stoiske og romerske filosof, Seneca. Det er både en gennemgang af Senecas liv og hans mange filosofiske tekster, men også et tæt indblik i perioden og de romerske omgivelser. Villy Sørensen er en dygtig forfatter og Seneca var en stor og beundringsværdig personlighed. Denne bog er dog fortrinsvis for de som har en særlig interesse i både Seneca, stoiscismen og den romerske storhedstid.

Sorte Svin af David Nielsen

Sorte Svin giver et tæt indblik i David Nielsens dynamiske fodboldkarriere, samt de mange private beslutninger, der har påvirket ham på godt og ondt. Det er samtidig en yderst ærlig beretning. Hvis du er interesseret i fodbold og en anderledes personlighed, så er dette en god bog.

Børneopdragelse

Lær Dine Børn Lykke af Wayne Dyer

Wayne Dyer har ikke kun skrevet denne bog med hjernen, men også med hjertet. Den er ikke som andre fagbøger hvor eksperter udtaler sig om hvad der i teorien er bedst for børn. Det er en bog der handler om hvad der i praksis er bedst for børn. Det er den ultimative guide til opdragelse af børn. Wayne Dyer har selv opdraget seks børn og ved hvad han snakker om. Alle forældre, uden undtagelse, bør læse denne bog.

Din Kompetente Familie af Jesper Juul

Den erfarne danske psykolog, Jesper Juul, gennemgår den moderne families udfordringer og deler ud af sin erfaring som familieterapeut. Han kommer med mange gode, praktiske og jordnære råd til forældre. En super god bog.

Kærlighed Er Ikke Nok af Sofie Münster

Hvordan takler vi når vores børn gør modstand? Hvordan ruster vi bedst muligt vores børn til livet i en somme tider uforudsigelig verden? Sofie Münster kommer med nogle jordnære, brugbare og gennemtænkte svar på nogle af disse eksempler. En god guide som alle forældre vil få gavn af.

coaching

Coaching af Sofia Manning

I denne bog lærer du hvad coaching er. Du får konkrete redskaber til hvordan du coacher bedst muligt og samtidig gode råd til hvordan du kan udvikle dig personligt. Har du selv et ønske om at blive coach, så er denne bog et rigtig godt sted at starte. Efter at have læst bogen vil du være klogere på om det er noget for dig. Samtidig vil du få stor respekt for hvor godt coaching i virkeligheden virker.

Tro På Dig Selv af Ulrik Wilbek

Selvom bogen hedder ´Tro På Dig Selv´ handler den i høj grad om coaching, ledelse og udvikling af andre mennesker. Ulrik Wilbek deler ud af sine erfaringer som elitehåndboldtræner, men inddrager også mange relevante og interessante teorier og eksempler omkring motivation og udvikling af mennesker. En god, velskrevet og lærerig bog.

Nøglen Til Din Hjerne af Jørgen Svenstrup

Her bliver du klogere på begrebet: Mental træning. Hvad det er og hvad det kan gøre for dig. Bogen tilbyder konkrete værktøjer og anvisninger til at ændre de triste tanker og usunde tankemønstre, som kan erstattes med gode og selvbekræftende tanker.

Coaching Og Kunsten At Leve af Ole Vadum Dahl

Ole Vadum Dahl er en af de mest erfarne coaches og terapeuter i Danmark. Her præsenterer han sin nye og selvudviklede life coaching, som han kalder for ID coaching. Du får et glimrende indblik i coaching teknikker og masser af råd til at forbedre din livskvalitet.

emotionel beherskelse

Elsk Det Som Er af Byron Katie

Byron Katie præsenterer fire simple spørgsmål, der kan perspektivere ethvert følelsesmæssigt problem. Hendes teknik er enorm magtfuld, fordi den får dig til at se virkeligheden som den er. Denne process kan smelte gennem yderst stærke negative følelser, hvilket bliver demonstreret gennem Byron Katies samtaler og workshops. Denne bog er en af dem der SKAL læses, fordi den kan ændre dit liv og fjerne dine dybeste frustrationer. Byron Katie er genial og hun er måske det tætteste vi kommer på en nulevende buddha.

Tænk Som En Kriger af Lars Møller

I denne bog får du et unikt indblik i livet som jægersoldat. Samtidig giver Lars Møller sit bud på hvordan en krigers mentale evne kan overføres til det moderne samfund. Hans enorme viden og kapacitet formidles med enorm stor inspiration. En bog som alle bør læse og lære af selv.

Six Pillars Of Self-Esteem af Nathaniel Branden

Dette er en dybdegående introduktion til alle aspekter af selvværdets lag. Selvværdseksperten, Nathaniel Branden, giver dig svar på hvad selvværd er, hvordan det påvirker dit liv, komponenterne bag, årsagerne til og praktiske øvelse til at udvikle et forøget selvværd.

Stressfri På Tolv Uger Eller Mer' af Majken Matzau

Her er en grundig gennemgang af stress. Hvad stress er, hvordan det opstår, hvordan det påvirker krop og sind, samt hvordan man skal forholde sig hvis man selv har fået stress eller kender en der har. Samtidig introduceres læseren for hvordan man kan slippe af med stressen og hvordan man kan forebygge det. Super god bog, som alle stressramte bør læse. 

Radical Honesty af Brad Blanton

Radical Honesty er en yderst interessant bog, som tager et unægtelig vigtigt emne op – nemlig at lyve. Det afsløres hvor meget vi alle sammen egentlig lyver og hvordan dette er roden til alle vores emotionelle og fysiske lidelser i livet. Det er en intelligent skrevet øjenåbner, der er direkte i sit sprog og tvinger dig til at konfrontere dig selv med dine egne løgne, over for andre, men også over for dig selv.

Når Skyggen Tager Over af Debbie Ford

Hvad er det, der får velfungerende mennesker til at gøre dumme ting og udføre irrationelle handlinger? På trods af gode intentioner sker det igen og igen, at vi handler selvdestruktivt og gør os selv til vores egen værste fjende. Debbie Ford beskriver menneskets skyggesider og går i dybden med hvorfor de er der, hvordan vi bliver opmærksomme på dem og hvad vi kan gøre for at vende dem til vores egen fordel.

Ryd Op I Dit Rod af Karen Kingston

Karen Kingston tager i denne bog udgangspunkt i den kinesiske og filosofiske teori – Feng Shui. Princippet i Feng Shui er, at man skal lave i harmoni med sine omgivelser. Man bliver påvirket af omgivelsernes og universets energier, og disse kan være gavnlige eller skadelige. Bogen er lærerig, fantastisk motiverende og handler om meget mere end bare at rydde op. Den går i dybden med dine mentale forhindringer.

The Sublte Art Of Not Giving A F*CK af Mark Manson

The Subtle Art of Not Giving a F*ck er en generationsdefinerende selvhjælpsguide skrevet til mennesker, der normalt ikke er så glade for selvhjælpsbøger. Den populære blogger, Mark Manson, har en alternativ indgangsvinkel, der dog er yderst gennemtænkt og rammende. Han viser hvordan man kan holde op med at forsøge at være positiv hele tiden og dermed blive et bedre og gladere menneske. Bogen er et forfriskende pust og er fyldt med adskillige visdomsfyldte perspektiver.

Stå Fast af Svend Brinkmann

Svend Brinkmann påpeger hvorledes det moderne samfund er præget af en udviklingstrang, som ikke er sund for helheden eller individet. Han slår fast, hvordan du står fast og fremhæver hvilke ting i livet der egentlig er vigtigt. Med udgangspunkt i stoicismen, følger bogen en 7-trins guide med råd til hvordan du finder glæde og tilfredshed ved den person du er og den situation du står i.

Kunsten At Være Alene af Peter Elsass

 Bogen udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og forfatteren bidrager med egne observationer lige fra livet i en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.

evolution & historie

Our Inner Ape af Frans de Waal

Denne bog beskriver de mange ligheder mellem den menneskelige adfærd og vores to nærmeste slægtninges adfærd – chimpansen og bonoboen. Det viser sig at alle de motiver du har som menneske – jagten på penge, magt, venskaber og sex – stort set er identiske med chimpansen og bonoboens motiver. En fantastisk spændende bog, der ændrer dit syn på både mennesket og primaterne.

Sapiens af Yuval Noah Hariri

Hvor kommer mennesket fra? Hvordan er vi gået fra at være en lille art, der levede i junglen til at styre hele verden. For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Homo sapiens. Denne bog besvarer alle de spørgsmål du skulle have om menneskets historie. Det er den menneskelige histories bibel. Hvis du vil forstå hvem mennesket er og hvordan vi er nået hertil, så er denne bog den vigtigste og første du skal læse.

Min Europæiske Familie I De Sidste 54.000 År af Karin Bojs

Vil du vide mere om menneskets historie, så går denne bog i dybden med detaljerne vedrørende menneskets vandring fra Afrika til Europa. Hvordan levede vores forfædre som jægere og samlere? Hvordan opstod og udviklede agerbrugsrevolutionen sig? Og hvad ved vi om DNA i dag. Nogle af disse spørgsmål får du svar på her. Bogen blev kåret til årets fagbog i Sverige 2015 og det er der en god grund til.

The Moral Animal af Robert Wright

En af de mest anerkendte bøger der tager udgangspunkt i den evolutionære psykologi. Den tager udgangspunkt i hvordan evolutionen har præget og formet os til de mennesker vi er i dag. Du bliver klogere på dig selv og alle andre mennesker efter at have læst denne bog. Den drager paralleller til Charles Darwin, hvilket er interessant, men dog også gør at visse stykker af bogen føles unødvendige.

Filosofi

Fem Dialoger af Platon

Uden Sokrates (og Platon) ville vores samfund ikke være som det er i dag. Sokrates var et levende eksempel på et moralsk væsen. Sokrates vil få dig til at stille spørgsmålstegn ved alt hvad du foretager dig og ændre dit perspektiv på livet. Sokrates var en eftertænksom, dybsindig og besindig foregangsmand for den antikke filosofi, som har banet vejen for så mange store personligheder efterfølgende. Der var filosofferne før Sokrates og der var filosofferne efter Sokrates. 

Gå Glip af Svend Brinkmann

Gå Glip belyser et yderst aktuelt emne og stiller nogle væsentlige og elementære spørgsmål til både individ og samfund. Har du svært ved at gå glip af ting og vil du gerne være flere steder på en gang? Så er du en del af et voksende samfundspeoblem. Denne bog har en interessant pointe, der er værd at dykke dybere ned i.

Antikkens Etiske Tradition af Troels Engberg-Pedersen

Denne bog giver et detaljeret indblik i antikkens famøse filosofi. Den går i dybden med forskellige emner og sammenligner de forskellige filosofigrenes holdninger. Hvis du er meget interesseret i antikkens filosofi kan du med garanti få noget ud af denne bog, men den henvender sig fortrinsvis til folk med et kendskab til emnet.

Ståsteder af Svend Brinkmann

I denne samfundskritiske bog tages der udgangspunkt i ti forskellige værdier, som individet kan knytte sig til og som dermed vil give livet mere mening og værdi. Der refereres til ti forskellige filosoffers tankegang, som er modstridende med nutidens paradigme. Det er en bog der sætter tanker i gang.

Fyrsten af Niccoló Machiavelli

Fyrsten er en af de mest kontroversielle og omdiskuterede bøger i historien. Den handler om hvordan du med magt bør regere et herredømme. Hvis du interesser dig for magt og politik, så er dette en bog du ikke kan komme udenom. Den er velformuleret og intelligent skrevet.

Glæde & lykke

The Happiness Hypothesis af Jonathan Haidt

En dybdegående diskussion og analyse af hvad glæde egentlig er og hvordan du bedst opnår det. Haidt sammenligner ældgammel visdom med den moderne videnskabelige viden om trivsel. Denne bog vil give dig en dyb forståelse af hvad glæde egentlig er og hvad du kan gøre for at skabe mere glæde.

Stærkere af Mikael Kamber & Rene Oehlenschlæger

Det er videnskabeligt bevist at de personer der trives bedst, har det til fælles, at de dyrker deres styrker. Med udgangspunkt i positiv psykologi, får du en detaljeret indførsel i hvordan du dyrker dine styrker og håndterer dine svagheder. Du finder samtidig frem til hvad dine egne styrke er og hvordan du kan dyrke dem mere. En vigtig bog der kan bidrage med meget i dit liv.

Derfor Er Buddhismen Sand af Robert Wright

Dette er ikke en bog om buddhismen i traditionel forstand. Det er en bog, der undersøger hvordan og hvorfor buddhismens livsfilosofi bidrager til et godt og lyksaligt liv. Den tager udgangspunkt i menneskets evolution, beskriver vores udfordringer og giver et bud på løsningen, som kommer gennem meditation og mindfulness. En velskrevet, veldokumenteret og spændende bog.

Flow og Engagement I Hverdagen af Mihaly Csikszentmihalyi

Flow er en af de tilstande der bidrager aller mest til den menneskelige glæde. Jo mere du er i flow, desto gladere vil du være. Manden bag flow-teorien og positiv psykologi forklarer hvordan du kan få mere flow i din hverdag. Velformuleret og veldokumenteret.

Authentic Happiness af Martin Seligman

Grundlæggeren af positiv psykologi fremviser her de videnskabelige resultater for et godt liv. Ifølge Martin Seligman fortæller hvad der reelt set producerer glæde. Denne bog har en dyb indsigt og kraftfulde øvelser, der kan hjælpe dig med at fokusere på dine styrker og leve et liv der stemmer overens med dem.

Personlig Karma af Sofia Manning & Christian Stadil

De to forfattere er ikke blot to succesfulde iværksættere og forretningsfolk. De er også fascineret af personlig udvikling og kunsten at leve et godt liv. Du får her du deres bud på hvad det indebærer. De supplerer hinanden godt og det er en lærerig rejse at læse bogen.

Smil Dig Glad af Jesper Bergstrøm

Denne bog er et frisk pust og samtidig fyldt med brugbar information. Hvis du implementerer de øvelser, der bliver beskrevet i bogen, så er du godt på vej til et gladere hverdag. Øvelserne er simple og tager udgangspunkt i kroppens påvirkning på dit humør.

De Fire Leveregler af Don Miguel Ruiz

De Fire Leveregler er baseret på ældgammel toltekisk visdom, og giver os mulighed for at åbne vores liv for en ny oplevelse af frihed, sand lykke og kærlighed. Toltekerne var kendt for deres visdom og der er så sandelig meget visdom at hente i denne bog.

Kærlighed af Barbara L. Fredrickson

Dette er ikke kun en bog om kærlighed i et parforhold. Det er et helt nyt syn på vores vigtigste og overordnede emotion – kærlighed. Barbara har i mange år forsket i positivitet og menneskelige følelser, og derfor også kærlighed. Hun forklarer hvad kærlighed er ud fra et videnskabeligt perspektiv og bidrager samtidig med konkrete øvelser, som kan bidrage med mere kærlighed i din hverdag.

Ét Liv, Én tid, Ét Menneske af Morten Albæk

Lederen og filosoffen, Morten Albæk, beskriver hvorfor det er så vigtigt at leve et meningsfyldt liv. Alle ønsker at være lykkelige, men det er den forkerte indfaldsvinkel, hvis man virkelig ønsker det. En spændende og anderledes bog, som sætter gang i tankerne.

De 5 Ting Døende Fortryder Mest af Bronnie Ware

Hvad kan vi lære af mennesker der ligger på sit dødsleje? Hvad fortryder de mest og hvad ville de ændre hvis de kunne? Hvilke råd og budskaber vil de gerne give videre til andre? Det får du svarene på i denne lærerige bog, som består af brugbare informationer og personlige beretninger.

Kunsten At Leve Godt af Rolf Dobelli

Med inspiration fra antikken, middelalderlig filosofi og den nyeste psykologiske forskning tilbydes en række mentale redskaber og teknikker til at opnå det gode liv. Forfatteren har tydeligvis en dyb indsigt og mange spændende ideer.

Glæd Dig af Tor Nørretranders

En god redegørelse for den videnskabelige udforskning af glæde. Hvad vi egentlig om glæde i dag? Og hvordan kan vi skabe mere glæde i vores hverdag? Her er et frisk pust og et godt indspark til debatten om et liv med mere glæde.

Bad Childhood - Good Life af Laura Schlessinger

Titlen dækker meget godt indholdet i denne bog. Der fokuserer på hvordan personer med et svær barndom, alligevel kan få et godt liv. Hvis du har haft en svær barndom, betyder det ikke at du efter at have læst bogen, automatisk vil få et godt liv. Men den kan plante nogle frø, som kan være en del af fundamentet for et nyt og forbedret liv. Forfatteren, som er terapeut, kommer med relevante praksiseksempler og blander det med sin erfaring og vise konklusioner.

Papmaché Reglen af Hella Joof

Denne bog er bygget op omkring simple og pragmatiske leveråd, som enhver person kan drage nytte af. Reglerne er pakket ind i alternative navne og er generelt skrevet med et humoristisk tvist. Meget af bogens indhold henvender sig til kvinder, men det betyder ikke at mænd ikke får mindst lige så meget ud af bogen.

Learned Optimism af Martin Seligman

Stifteren af positiv psykologi bringer her videnskabelige undersøgelser om optimisme i spil. Han bidrager ligeledes med konkrete teknikker og øvelser, som kan øge optimismen og som også kan takle negativ selvsnak.

Humor

Laugh Tactics af Patrick King

I Laugh Tactics præsenterer Patrick King flere variationer af humor. Det er en kort bog, der er nem og hurtig at læse. Det er en god gennemgang af humorens effekt og hvilke strategier der får folk til at grine. Det er dog ikke en bog du læser og som på magisk vis gør dig sjov efterfølgende.